Tykkelsesmåler til væg
Målingen fungerer ved, at ultralydsbølger sendes ind i materialet fra den tilgængelige side. Bølgerne bevæger sig med en kendt hastighed gennem materialet og reflekteres, når de rammer den modsatte overflade. Enheden måler den tid, det tager for lydbølgerne at bevæge sig frem og tilbage, og beregner herefter materialets tykkelse.
Denne metode gør det muligt at måle vægtykkelsen på eksempelvis skibsskrog, rør, tanke og maskindele – også når måleområdet er svært tilgængeligt. Ultralydsmåling kan anvendes på alle hårde og homogene materialer, såsom metal, glas og hård plast. Det er dog ikke egnet til porøse eller uensartede materialer som beton, asfalt, teflon eller træ.
Vi tilbyder to målemetoder afhængigt af opgaven:
Pulse-Echo: Måler hele tykkelsen, inklusive eventuel overfladebelægning såsom maling eller lak. Dette er ideelt til generelle inspektionsopgaver, hvor den samlede lagtykkelse ønskes.
Echo-Echo: En avanceret metode, der ignorerer maling og andre overfladebelægninger. Ved at registrere det andet ekko – refleksionen fra metallet under belægningen – kan man måle selve materialets tykkelse uden at fjerne malingen. Dette er særligt nyttigt ved inspektion af allerede behandlede eller malede overflader.
Gå på udkig i resten af vores lignende sortiment
Vores sortiment rummer mere end blot tykkelsesmålere til væg. Du finder også kraftmålere og tykkelsesmålere til belægning samt hårdhedsmålere til metal og hårdhedsmålere til plastic. Til arbejdsmiljøkontrol har vi desuden måleinstrumenter til arbejdsmiljøet.
